Så er det officelt. Jeg har fået et job på Udenrigsministeriet. Under det danske EU-formandskab skal jeg være ansvarlig for den liechtensteinske delegation. Og ikke kun det, nej, jeg skal også være en del af kernegruppen. Kernegruppen består, så vidt jeg ved, af 35 mennesker, som deltager i alle de møder “deres land” deltager i. I mit tilfælde betyder det, at jeg skal være med og understøtte Liechtensteins Delegation her i landet alle de gange de nu gider at være med. Fordelen ved det er at det bliver nok lidt nemmere at lære delegationen at kende og dermed bliver det også meget mindre vanskelig at opfylde deres ønsker. Det er i hvert fald det jeg håber.
Hjemmesiden eu2012.dk er lige kommet online og skal fremover informere alle intressenter om formandskabets forløb og så videre. Indtil videre kan man dog først finde informationer på Udenrigsministeriets hjemmeside um.dk. Det er også der jeg kunne finde de datoer jeg så forhåbentlig kommer til at arbejde på:
- 23.-24.01 i København
- 01.-03.02 i København
- 09.-10.02 i København
- 30.-31.03 i København
- 18.-20.04 i Horsens
- 23.-25.04 i Horsens
- 09.-11.05 i Horsens
- 03.-05.06 i Horsens
Jeg synes det lyder rigtigt spændende og jeg kan næsten ikke vente på at komme i gang, men først kommer der lige en sidste stolpersten. I forbindelse med jobbet skal jeg til en briefing den 05.01 i København, men jeg har også en 3-døgn hjemmeopgave fra den 03-06. januar. ‘Puha’, tænkte jeg da jeg fik at vide at jeg skal arbejde hele den dag. Mine tanker var mellem ‘Hvor fedt at jeg må arbejde sammen med Liechtensteins delegation.’, ‘Hvor fanden skal jeg finde tid til eksamen hen ?’ og ‘Hvordan i alverden kan folk forvente at jeg afslutter mit studie med gode karakter med kun 24 år og at jeg samtidig skal have en masse erhvervserfaring?’
Selvom det ikke ser ud til at være særlig mange dage jeg skal arbejde, så ved jeg at det kommer til at være problematisk i forhold til studiet. Men jeg har taget en beslutning: Jeg kan rigtig godt lide at være på uni og jeg kan også virkeligt godt lide at lære alle de ting vi nu gør, men jeg kan nogle gang virkelig ikke se den direkte tilknytning til joblivet. “Så find dig et studiejob!”, kan jeg høre nogle skrige, og ja, det er nemlig lige præcis det jeg har gjort. Og nej, joblivet og skemaer passer ikke altid sammen, men så må man måske prioritære. Og det gør jeg nu ved at fokusere mest på jobbet, fordi jeg tror simpelthen ikke at jeg får sådan en chance igen.
Til dem der skal læse min 3-døgn hjemmeopgave, skrevet i løbet af 1,5 dag… Undskyld, men jeg er sikker på at I kan følge mig (og I må godt lade mig bestå alligevel 
).
